
Trivsel og læring hænger tæt sammen med, hvordan elever har det.
Mange børn har et overaktivt nervesystem, hvilket kan komme til udtryk i form af konflikter, kortere lunter og dårligere evne til fordybelse. De mange indtryk, krav og skolens generelle rammer presser, og det har betydning for elevernes evne til at skabe ro i sig selv.
I den kontekst bliver arbejdet med regulering ikke et individuelt anliggende, men en fælles pædagogisk opgave.
Når elever lærer at mærke deres egne signaler og får redskaber til at regulere deres nervesystem, styrkes deres forudsætninger for at finde ro, indgå i fællesskabet og skabe de bedste betingelser for læring og udvikling.
Forskning peger på, at åndedrætsbaserede metoder og meditation kan have en positiv effekt på børn og unges stressniveau og evne til følelsesmæssig regulering.
1-3 timers - inspirationsworkshop
Fagligt oplæg, korte øvelser og konkrete greb, medarbejderne kan tage med sig med det samme.
Kursus for hele skolen
3 dage + 1 observationsdag/ 4 timer pr. gang - kursusdage
Et forløb med viden, øvelser og redskaber, der styrker elevernes trivsel og skaber bedre forudsætninger for læring.
Kursus for skolens lærere og pædagoger
Skræddersyede forløb
Vi tilrettelægger også workshops og kursusforløb, der tager udgangspunkt i netop jeres skoles behov, mål og hverdag -
både i indhold, varighed og format.
Vi kombinerer viden om nervesystemet og hjernen med meditation, bevidst vejrtrækning og akupressur som kropslig regulering for at give lærere konkrete redskaber til at styrke elevernes trivsel, deltagelse og læring.
Vores metoder bygger på enkle øvelser, som let kan integreres i undervisningen. Lærer og pædagoger får både indsigt i, hvordan stress og nervesystemet påvirker læring og adfærd, og konkrete redskaber til at skabe mere ro, nærvær og deltagelse i klassen.
Vi arbejder ikke kun med selve metoderne, men også med, hvordan de bliver en naturlig del af skolens hverdag. Derfor får lærerer og pædagogerer strategier til at introducere øvelserne, skabe trygge rammer og motivere eleverne – også når nye vaner møder modstand.
Med mere end 25 års erfaring som lærere omsætter vi teori til praksis, så redskaberne bliver lette at anvende. Vores mål ikke blot at inspirere, men at skabe varige forandringer, der styrker både elevernes trivsel, læring og fællesskab.
Akupressur i øret er en nålefri metode med rødder i kinesisk behandlingstradition.
Små kugler placeres på udvalgte punkter i øret, hvor de giver et let og vedvarende tryk.
Trykket stimulerer nervebaner i øret og sende signaler til hjernen og kroppen om at skabe ro og balance.
Metoden bruges ofte til at understøtte kroppens egen regulering, dæmpe uro og lindre spændinger eller ubehag.
Metoden kan nemt læres, hvilket giver personalet mulighed for at lære at lægge dem på eleverne.


Vejrtrækningøvelser er en enkel og effektiv metode, der hjælper børn og unge med at finde ro og regulere kroppen.
Gennem enkle vejrtrækningsteknikker lærer eleverne at blive mere opmærksomme på kroppens signaler og genkende, når nervesystemet er i uro. Det giver dem konkrete redskaber til at skabe mere ro, fokus og balance i skoledagen.
Forskning viser samtidig, at bevidst vejrtrækning kan berolige nervesystemet og styrke koncentration, opmærksomhed, nedtrapning af konflikter og læring.
Vi arbejder med korte guidede meditationer, der er tilpasset børn og unge. Fokus er ikke på lange stillesiddende sessioner, men på enkle øvelser, der hjælper eleverne med at finde ro, styrke koncentrationen og skabe kontakt til kroppen.
Målet er ikke at stoppe tankerne, men at udvikle evnen til at regulere følelser og opmærksomhed.
Meditation er en evidensbaseret metode, der beroliger nervesystemet og skaber bedre forudsætninger for trivsel, læring og deltagelse i skoledagen.

Det har været lærerigt, spændende, sjov og hyggeligt. En fantastisk kombination. Dejligt at gennemgå og lære forskellige teknikker, som man kan tage med hjem. Tak for det.
Meget kompetent, behageligt og nærværende lederskab hele vejen igennem.

SLOW tilbyder kurser, workshops og forløb med fokus på stressforebyggelse, trivsel og regulering.
Vi kombinerer forskningsbaseret viden om stress, hjernen og nervesystemet med metoder som breathwork, meditation, øreakupunktur og akupressur. Målet er at omsætte viden til konkrete og anvendelige redskaber, der hjælper deltagerne med at opdage belastning tidligere, genfinde ro og bevare overblikket, når kroppen eller nervesystemet er presset.
Bag SLOW står Maria Løvendahl og Luise Brix, som tilsammen har mere end 25 års erfaring med undervisning og pædagogisk arbejde.
Vores forløb er fagligt funderede, trygge og praksisnære og bygget op, så deltagerne kan omsætte det lærte direkte til deres arbejdsliv.
Kropsslige metoder, der skaber ro i nervesystemet
Konkrete redskaber du kan bruge i hverdagen
Erfarende undervisere
En tilgange er kan passes ind i en travl hverdag