Neurodivergens og nervesystemet
At have et nervesystem i balance er særligt gavnligt, når man er neurodivergent, fordi det modvirker den kroniske overaktivitet i nervesystemet, som mange med ADHD og autisme lever med.
Når nervesystemet er i balance, dæmpes indre uro, koncentrationsevnen forbedres, og risikoen for udbrændthed mindskes.
Et liv med ADHD og autisme i ubalance kan føre til angst, depression og kronisk stress.
Mennesker med ADHD og autisme har ofte et nervesystem, der reagerer hurtigere og kraftigere på stimuli. Det sympatiske nervesystem (speederen) kører ofte i højeste gear, mens det parasympatiske nervesystem (bremsen) har svært ved at tage over. At arbejde med nervesystemet handler derfor om at lære teknikker, der hjælper kroppen fra et overaktivt nervesystem til et nervesystem i balance.
Det tilbyder vi
Hos SLOW arbejder vi med fokus på regulering af nervesystemet gennem meditation, breathwork, kranio sakral terapi og øreakupunktur.
Du lærer konkrete redskaber, der hjælper dig med at skabe ro i kroppen og hoved.
Dertil får du lydfiler med hjem, så du kan fortsætte arbejdet med de metoder, du har lært.
Et balanceret nervesystem kan blandt andet bidrage til:
Reduktion af stress og indre uro
ADHD og autisme er ofte forbundet med et nervesystem, der lettere kommer i alarmberedskab. Det kan føre til tankemylder, hjertebanken og fysisk rastløshed. Aktivering af det parasympatiske nervesystem skaber mere ro og tryghed.
Bedre følelsesregulering
Et ubalanceret nervesystem gør det sværere at regulere følelser og kan medføre humørsvingninger og voldsomme følelsesudbrud. Balance øger evnen til at håndtere frustrationer og følelsesmæssige reaktioner.
Forbedret fokus og mental klarhed
Når nervesystemet er overstimuleret, har hjernen sværere ved at filtrere indtryk. Det gælder ofte mennesker med både ADHD og autisme. Ved at skabe ro bliver det lettere at koncentrere sig og mindske følelsen af at blive blæst bagover af indtryk.
Forebyggelse af udbrændthed
Mange med ADHD eller autisme bruger store mængder energi på at kompensere, tilpasse sig og navigere i krav og sanseindtryk. Balance understøtter restitution og forebygger udbrændthed.
Bedre søvnkvalitet
Et overaktivt nervesystem kan gøre det svært for kroppen at falde til ro om aftenen. Balance fremmer evnen til at slappe af og opnå en dybere og mere sammenhængende søvn.
Tak for imødekommenhed, nysgerrighed, varme, at give os rammerne uden rigiditet, men alligevel styring. Som team er I topklasse.
“Det har været dejligt og lærerigt og sjovt og lidt udmattende (mange indtryk) – men på en god måde. Fællesskabet, spejling i andre med samme udfordringer, gjorde indtryk på mig. Det har betydet meget, at jeg kan få det bedre og at jeg er på vej et bedre sted hen.
Kurset har været en tiltrængt boble af omsorg og fællesskab med fantastiske mennesker, som har givet mig en power følelse og optimisme på at jeg kan livet. Samtidig har det også været en pisse sjov weekend, glæder mig til næste gang.